En god sportsvejleders egenskaber

En god sportsvejleder, er en, der kan holde dig motiveret, og presse dig når det er nødvendigt. Det kan være ufatteligt svært at holde sig selv motiveret til at træne, især hvis man er inde i en hård periode på arbejdet, eller hvis de lange mørke vinterdage, bare ikke indbyder til at dyrke sport. Men sagen er, at aktivitet er lig med energi, så jo mere krudt man brænder af, jo mere positiv energi og overskud får man. Og det er her at en god vejleder, skal hjælpe dig til at komme ud af fjerene og i gang.

En god vejleder kan mærke hvornår det er tid til pep-talks, og hvornår der godt kan presses lidt ekstra på, med opgaver ud over det sædvanlige træningsprogram.

En vigtig egenskal for en sportsvejleder, er også at lave aftaler. Og det er jo i sig selv meget simpelt, men det betyder meget for motivationen, at man har faste aftaler med for eksempel en træner, og at I sammen har sat nogle mål for dig, som det så er din opgave at opnå, fra gang til gang. Vi mennesker er indrettet på en sådan måde, at vi godt kan lide at få ros og at leve op til de forventninger andre har til os. Så hvis man har en aftale med sin træner, er der større sandsynlighed for at man overholder den, end hvis man selv skulle motivere sig til at holde sig i gang.